Om os
Hvordan det hele startede
Mit navn er Mathilde Bjørn Andersen, og jeg er designeren og stifteren bag Smykish. Jeg er 27 år gammel og bosat i København - blot 400 meter fra Smykish's fysiske butik på Amagerbrogade 119. Jeg har en uddannelse fra Copenhagen Business School (CBS) som Cand. Merc. EMF. Dog står jeg ikke til at skulle bruge min uddannelse, da jeg undervejs på mit studie opdagede, at min store passion ligger i iværksætteri. Derfor startede jeg min virksomhed, Smykish, mens jeg stadig var under uddannelse. I Smykish har jeg mulighed for at udforske mine kreative evner og udvikle unikke produkter i høj kvalitet.
Lige siden barnsben har jeg altid udforsket mine kreative evner og kastet mig ud i mange forskellige kreative projekter. Jeg elsker at skabe ting med mine hænder, og det ligger dybt i mit DNA at udfolde mig kreativt.
I november 2019 etablerede jeg Instagram-profilen Smykish, hvor jeg stadig den dag i dag poster billeder og videoer af mine unikke smykkedesigns.
Smykish laver stilrene og feminine kvalitetssmykker til den selvbevidste og moderne kvinde. Mine designs tager udgangspunkt i det klassiske og enkle, kombineret med et twist af farverige sten og perler, der giver smykkerne deres unikke udtryk. Smykkernes klassiske stil gør dem velegnede til både hverdagsbrug og festlige lejligheder.
Alle smykkerne er designet i hånden af kvalitetsmaterialer, og derfor anvendes der kun ægte 925 Sterling sølv og 18k forgyldt sølv i vores designs. Da vores designs benytter natursten og perler, udvælges de individuelt til hvert enkelt smykke, hvilket giver dem deres helt eget udtryk.
Alle har ret til lækre smykker, og mit udgangspunkt er at designe smukke smykker til en pris, hvor selv studerende kan være med. Jeg bestræber mig på at lave smykker, der giver dig glæde i hverdagen, samtidig med at de får dig til at funkle som stjernen i lokalet.
Jeg henter inspiration til mine smykker i min hverdag, hvor jeg fanger skønheden i detaljen og fører den videre ned i mit smykkeunivers. Jeg er detaljeorienteret, samtidig med at jeg fokuserer på tidens trends. Smykker er min helt store passion, og jeg håber, at I vil tage del i min rejse. Hvis du vil hjælpe andre med at finde frem til mine smykker, vil det betyde meget, hvis du vil skrive en anmeldelse på Trustpilot.
Mange hilsner fra
Mathilde Bjørn Andersen
Hvis du er interesseret i dansk håndværk og design, kan du tage et kig ind på min søsters webshop Caroline Bjørn. Hun har læst på Designskolen i Kolding og laver de flotteste håndfoldede lampeskærme og plakater.